Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1G
Vej over et Stykke af Kampagnen, hvis historiske
Minder opfylde Vandrerens Sjæl, medens
Landskabsbilleder af storslaaet Skjønhed lægge
Beslag paa hans Øje. Her udbreder den Valplads
sig, som afgjorde Kampen imellem Hedenskab og
Kristendom. Her ved den Milviske Bro, hvor nu
St. Xepomuk, tyk af affekteret Aandelighed og
Barok-Svulst, spejler sig i Floden, druknede
Kejser Maxentius i Tiberdyndet og med ham
Hedenskabets Sag. Kampen begyndte i Nærheden
af de rødlig skinnende Klipper ved Maalet for vor
Gang fsrm? rubra) og trak sig efterhaanden ind mod
Staden. Rom véd endnu ikke Udfaldet, og
Senatorerne tænke skjælvende paa, for hvem de
skulle rejse Triumfbuen, hvem af dem —
Konstantin eller Maxentius — de skulle fejre som
„Frihedens Gjenopretter" eller brændemærke
som „Tyran", thi dette Spørgsmaal skal løses af
Vaabenlykken. Endelig se de fra Pincius’s
Skraaninger de gamle ærefulde Bannere med S. P. Q. R.
synke i Støvet og Konstantins sejrsdrukne
Fylkinger storme frem under Korsfanen. Altsaa:
Hil Konstantin! Skjændsel over Maxentius’s Minde!
Guddommen, (hvin/fas, for at tale paa
Konstan-tin-Buens theologisk forsigtige Sprog, giver jo
altid Dyden Sejr. Lykken er Fortjenestens
Maalestok.
Nasonernes Grav. som erindrer 0111
Augu-stus-Smigreren Ovidius, men som ikke kom til
at gjemme hans Støv, Nicolas Poussins Dal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
