Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IS
Livia; efter mere end et halvt Aarhundredes
Samliv sov han hen i hendes Favn. Hans Øje
søgte endnu i Døden hendes« de sidste Ord. han
ytrede, vare: „Livia, mindes vort lykkelige
Ægteskal)!" Kan en elskende*og pligttro Hustru vinde
større Ros? Ogsaa den strenge Tacitus giver
Kejserindens private Liv de bedste Vidnesbyrd.
Og alligevel ere de gyseligste Beskyldninger
rettede mod hende. Vare de sande, vilde Augustus
ved sin Arne og sit Hjerte have næret en Aand
fra Dybet i den Skabning, som han troede var
Mønsteret for en dydig Kvinde. Augustus var
omgivet af en blomstrende Slægt, men en
hemmelighedsfuld dæmonisk Magt havde sneget sig over
hans Tærskel, og den Ene efter den Anden af
dem, han elskede, hjemfaldt til en tidlig Død
eller en Skjæbne, som gjorde Døden ønskelig.
Tilsidst kunde han have klaget med den nordiske
Digters Ord: ..Plyndret for Frænder, som Fyrren
for Grene". Rygtet siger, at det var hende.
Livia, som, medens hun omgav Augustus med
øm Omsorg, bortryddede hans Søstersøn og
Svigersøn, den unge haabefulde Marcellus, saavel
som hans Dattersønner Lucius og Kajus Cæsar
samt endelig blandede Gift til sin Ægtefælle for
;it bane Tiberius Vej til Tronen. I
Lateran-museet staar hendes Brystbillede, men dette
Ansigts kolde Skjønhed røber Intet for
Efterverdenen af hvad det skjulte for hendes
Omgivelser. Spaden har bragt frem for Dagens Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
