Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2S2
kan Tacitus ikke bekvemme sig. Paa den anden
Side kan han ej heller rose en Mand, hvis Dyder
endogsaa syntes ham skikkede til at fremskynde
det romerske Folks og den romerske Stats
Forfald. Af den Grund sparer lian paa Domme eller
la^gger dem i Munden paa Andre. For strengt
moralsk at gjøre Ilet imod eller undskylde den.
^0111 fuldbyrdede Cæsars Værk, stiller han
endogsaa den forhadte Enevoldsherskers Billede i
det gunstigste Lys, som Sandheden indrømmer.
Skyggen af Augustus’s Ærgjerrighed dæmpes, naar
man ser den ved Siden af Folkets Slavesind.
Tacitus indrømmer, at Folket foretrak
Trældommens Tryghed for Frihedens Farer. Det elskede
sine Lænker ligesaa meget, som Augustus sin
Magt. Tacitus kaster den tungeste Del af
Ansvaret paa Folkets Skuldre og vender sig tavs
hort fra den Mand, som ophøjede sig til Statens
Herre, da han fornedrede sig til at være Tjener
for Folkeaandens Svaghed.
Gibbon kunde have lært Noget af den store
romerske Historieskrivers Forsigtighed og Ampere
Noget al hans veltalende og stolte Tavshed.
Men Gibbon griber strax til Forstillelsen som
Nøglen til den Gaade, der hedder Oktavianus
Augustus. Denne er et koldt beregnende Hoved,
et følesløst Hjerte, en fej g Karakter, en Hykler,
som fra sit 19de til sit 70de Aar har baaret
Hykleriets Maske, uden at det er lykkedes
Samtiden at gjennemskue ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
