Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
alvorlige Mænd i lians Omgivelser, have følt
deres Ven Horats’s Spaadom om, at de daværende
Romere, ringere end deres Fædre, vilde blive
Ophav til et Afkom, uslere end de selv.
To Gange tilbød Augustus at ville nedlægge
den højeste Magt. Dette er blevet stemplet som
det frækkeste Træk af hans Hykleri. Nu mener
ogsaa jeg, at han næppe vilde have gjort
Tilbudet, dersom han ikke havde været vis paa
Afslaget. Det er nemlig sandsynligt hos en Mand.
hvis eneste Lidenskab — men ikke eneste
Tilbøjeliglied — var Magten, og som saa godt havde
brugt den til Samfundets Gavn. Men var denne
Handling derfor ene og alene en Frugt af
Forstillelse? Indeholdt den ikke en Paamindelse til
Senat og Folk 0111 Noget, som de syntes at ville
glemme: at Enevoldsherskeren i det romerske
Rige var Folkets Ombud, en tilfældig Forvalter
af dets Magt, og derfor, for at forblive i sit
Kald, havde dets aabenbarede Villie og fornyede
Tilladelse nødig? Man har saa ofte sagt, at
Augustus vilde „narre Folket med en Skygge af
Frihed". Men den Omhu, hvormed han vaagede
over de republikanske Navne og Former, lader
den sig ikke bedre forklare af hans Ønske om
at holde Tilbagevejen til Fristaten aaben, efter
at lian og hans Nærmeste havde forladt
Skuepladsen ? Af „Frihedens Skygge" lod Ingen sig
narre, hverken den, som vilde, eller den, som
ikke vilde Frihedens Realitet. Man kjender den
Romeifke I>age. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
