Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Tids Romere daarlig, dersom man
frakjende!-dem Evnen til at undervurdere Alt og udtyde
Alt til det Værste. En smuk Skygge tog de
ikke for Virkelighed, men en smuk Virkelighed,
hvis den engang aabenbarede sig, holdt de gjerne
for en Skygge. Augustus, der havde drukket af
det helleniske Tænkesæts Kilder, vidste, at større
Ære ventede ham hos Efterverdenen som
Omskaber af Republiken end som Grundlægger af
et Tyranni. Og er det ikke i høj Grad hans
Fortjeneste, at der udkrævedes Aarhundreder,
før Romerriget var sunket ned til noget
Lignende som de østerlandske Despotier? I
Sandhed. Æren herfor tilkommer ham mere end Senat
og Folk. Den Skygge af Frihed, han opretholdt,
har man at takke for, at da Verden var stængt
for Republiken, fandtes der dog endnu for
Republikanere et Fristed — paa
Kejsertronen. Dér kunde Mænd som Antoninerne,
som Tacitus. Historieskriverens Ætling, som
Julian endnu virke i Fristatens Aand,
endskjønt Folket var ude af Stand til at
gjennem-tranges af denne Aand.
Da Augustus efter et Abdikationstilbud vendte
tilbage fra det højtidelige Møde i Senatet til sin
Hytte paa Palatiner-Bjerget, tror jeg ikke, at han
sagde til sig selv: „hvilken snedig Fyr du er–
(/o/is instrnctus et arte pelasga,’. hvor du forstaar
at tilfredsstille Menneskenes Lyst til at føres
bag Lyset!" Snarere vilde han overtale sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
