Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og man faar efter Indtrædelsen i Kejsersalen et
Indtryk af at være steget et Trin ned ad
Menneskehedens Trappe, dersom man nylig har staaet
mellem Billederne af de gamle Repuhlikers
Lovgivere, Helte, Tænkere og Digtere. Flere af
disse har Kunsten idealiseret, og nogle har
Mejselen frit digtet: men paa de Heste
haj-deres eget Liv trvkket Idealets eller den store
u v
Karakters Indsegl. Vil man se den antike
Menneskeheds Blomst. linder man den mellem Borgerne
og ikke mellem Fyrsterne. Magten, efterstræbt
eller besiddet , er aabenbart ikke det gunstigste
Vilkaar for menneskelig Udvikling. Man véd. at
Trældommen heller ikke er det.
Sjeldent lyser ud af en romersk Imperators
Træk den sædelige Villies rolige og milde Styrke,
saaledes som ud af Antoninus Pius’s herlige
Ansigt; oftere Kraften hos en for Idealitet blottet,
for store Syner utilgængelig, kold og beregnende
Forstand; en og anden Gang Dyretæmmerens
Evne til at underkue, og stundom ogsaa de
tøjlesløse Lidenskabers vilde Magt. der i Grunden
er Svaghed.
En anden Iagttagelse er. at Slægterne røbe
en Tilbagegang, om end med Afbrydelser. De
begynde med en fin regelbunden Type, som mere
eller mindre holder sig hos samtlige Medlemmer
af den saakaldte juliske Æt, og hvori man
kunde være tilbøjelig til at se Indflydelsen af
en gjennem mange Slægtled fortsat æstlietisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
