Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Tiberius rettede ikke mindst sin Mistro mod
sig selv. Han unddrog ikke sig fra den Dom,
han fældede over Menneskeslægten. Og i sin
mørke Verdensopfattelse, sin daglig voxende og —
man maa indrømme det – af Omgivelsernes
Usel-hed rigelig nærede Menneskeforagt saå han Farer
for Samfundet og sin egen Fremtid. Under hans
første og lykkelige Regeringsaar undslap der
ham i Senatet mer end én Gang Ord, indgivne,
som det synes, af en ængstende Anelse om, at
der forestod hans Sjæleliv en Forandring til det
Værste.
Den Generation, Tiberius styrede, var
ringere end den, over hvilken Augustus havde ført
sit milde Scepter. Hvad Horats havde profeteret
derom, var gaaet i Opfyldelse. Der gaves ingen
rosværdig Handling af Fyrsten, som ikke
mistydedes og lønnedes med Bespottelser. Hans
Godhed udlagdes som Mangel paa Kraft, hans
Ædelmodighed som Frygt, og da han en Gang
havde vægret sig ved at modtage guddommelig
Tilbedelse og forbudt, at der rejstes Templer
for ham. idet han erindrede om sin svage
menneskelige Natur, var man enig om deri at se
,.Tilkendegivelsen af en lav Sjæl, utilgængelig
for Æren". Saaledes æggede man den Dæmon,
Tiberius bar i sig. kæmpende mod hans bedre
Jeg. Han havde sit Forsigtighedssystem færdigt,
men stræbte endnu imod at anvende det. Da
Senatet en Dag raabte, at Cæsars Forhaanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
