Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faldt Kejseren ind at holde sit Aftensmaaltid. Hans
Bordgjæster vare Sejanus, to andre fornemme.
Romere og nogle græske Videnskabsmænd. Disse
spøgte ved Vinen, men Cæsar turde ogsaa her
have haft sine mørke Tanker, thi foran ham laa i
Aftensolens Skin ØenPandataria. Julias
Forvisnings-sted. Da høres et tordenagtigt Brag: Stenblokke
styrte ned fra en Klippe over Hulens Aabning, nogle
af Tjenerne ligge knuste, Grus og Smaasten rive
sig løs fra Loftet, Gjæsterne lly. Men Sejanus
# kaster sig paa Knæ og bedækker Fyrsten med
sit Legeme. Livvagten, som, da Stenskredet er
ophørt, iler til Stedet, finder ham uskadt.
At de Andre havde ladet ham i Stikken, deri
saå lian en almindelig og ustraffelig Ytring af
den pludselige Skræk; liien at Sejanus var
blevet. gav ham nok at gruble over. Her var ingen
Plads for Overlæg og Forstillelse, her havde
Hengivenhed aabenbaret sig som den
øjeblikkelig virkende Drivfjeder. Dette lignede et
Mirakel, men Tiberius maatte tro, og han vilde tro.
Hvad Filosofen havde søgt med Lys og Lygte,
uden at finde, det havde nu milde Guder givet
Fyrsten til Lise for hans pinte Sjæl: et Menneske
og dermed en Ven. De Fundanske Klippeblokke
havde saaledes slaaet et Hul i lians Theori. Men
Hullet tilstoppedes nogle Aar senere, da man
havde opdaget en Sammensværgelse, som den
siden Begivenheden i Grotten almægtige og nu
efter Kejserværdigheden lystne Sejanus havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
