Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
ubestikkelig Natursandhed, og den gjorde ingen
Undtagelse med Cæsarerne og deres Hus, ikke
en Gang med deres Kvinder.
Man træffer næsten frastødende Vidnesbyrd
derom. En Kejserinde, der allerede er lidt til
Aars, skal fremstilles som Venus. Det er muligt,
at hun helst vikle have frabedt sig denne Ære,
og at hun gjerne hørte til
„die alten, die sicli klug verhüllen",
men hun har Pligter mod sin Værdighed som
Cæsars Hustru og maa linde sig i sin Skjæbne.
Kjærligkedsgudinden var jo den juliske Æts
Stammemoder; derfor gaa hendes Attributer —
men ganske vist ikke altid hendes Skjønhed —
i Arv til enhver Husmoder ved den cæsariske
Arne, paa samme Maade som Paven arver St.
Petrus’s Nøgler, maaske uden at arve hans Tro.
Og saaledes skal Kunstneren forevige hendes
nøgne Ynder, og han gjør det overensstemmende
med Sandheden saaledes, at den lille Amorin,
som med Fingeren paa Munden staar ved
Billedstøttens Fod, umulig kan hviske Andet til
disse Ynder end: tilhyller eder!
Man kan jo forøvrigt sige, at den fineste
Smiger var at holde sig til Virkeligheden, der
burde være god nok og ikke burde trænge til
at korrigeres af Kunsten.
Dette paabød i ethvert Fald. Forsigtiglieden,
thi der fandtes fuldt op af Spasmagere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
