Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
naar lian først i dem havde dannet sig en
Overbevisning. Af’ denne Svaghed maa man forklare
de mange Synder, hvori han gjorde sig skyldig
imod Hofetiketten, ja imod det Høviske og
Beherskede, som enhver Homer vilde iagttage i
det Ydre. Han kunde ogsaa ved højtidelige
Lejligheder, ja selv paa Tronen, vise en styg, om
end hurtig forbigaaende og aldeles ufarlig,
Forbitrelse over en uventet Modsigelse; han kunde
fælde Taarer ved den mindste Appel til hans
Hjerte og skoggerle, naar der forefaldt noget
Komisk, som den gode Tone bød ikke at give
Agt paa. Naar hans under alt dette uafladelige
Stræben efter at optræde, som det sømmede sig
en Kejser, ikke bar bedre Frugt, kan man ikke
undre sig over følgende Begivenhed, som tildrog
sig, da han endnu levede som Privatmand og
„gammel Student". Han vilde da, i Lighed med
andre Forfattere, ved offenlige Forelæsninger
udforske, hvad Modtagelse hans uudgivne Skrifter
kunde vente. Der indfandt sig mange Folk til
den første Forelæsning, og man afventede i
agtelsesfuld Tavshed, hvad den fordringsløse og
afholdte Fyrste havde at sige. Men da denne
havde begyndt sit Foredrag, brast en Bænk
under en usædvanlig tyk Tilhører. Avditoriet tog sig
hurtig sammen efter den Latter, dette vakte;
men den, der ikke var i Stand til at stække
sine Lattermuskler, var Forelæseren selv, og
Tilhørerne maatte gaa deres Vej. efter at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
