Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
vikle være det evoeraabencle Togs Dionysos og
gjøre Scepteret til en Thyrsus. som bøjede
Vildskaben ind under den helleniske Rhythme og
gav Larmen græsk Ynde?
For Deltagerne i dette Bakkanal var den af
Digterne overvættes lovsungne gammelromerske
Dyd ikke Andet end et Barn, som Fortidens
nødtvungne Tarvelighed havde avlet med
Angsten for Guderne. Men hvorfor havde Fædrene
undertvunget Verden, hvis ikke Efterkommerne
skulde nyde Godt af den? Hvad Guderne angik,
stod deres Templer endnu som værdige Hegn
om Grækenlands Mejselværker, og
Tempelceremoniernes Mystik lokkede mere end
nogensinde. efter at Kvinderne havde fundet det
behageligere at synde, naar hellige Følelsesorgier
kunde sone de vanhellige; men Guderne selv
gjorde ikke længer Verdens Gang nogen
Ulejlighed, siden de med Epikuros’s Tilladelse drak
deres Nektar i Olympen.
Fædrenes Sæd nød ikke engang Ære som
en forældet Livsform; den latterliggjordes som
en Dragt, der var gaaet af Mode og var
smagløs. Hvad Godt den havde ejet, hørte det til
god Tone at foragte. Man kan uden
Overdrivelse sige, at Moden her stemte overens med
Borgerpligten i et Samfund som det cæsariske
Rom. Selvstændighed og Hæder vare ikke til
at opdrive udenfor en snever Kreds af
Gammel-romere, og Alle vidste, at disse Mænd vare
Romerske Daçe S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
