Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
traadte, stemmede med Dagens Løsen:
Naturlighed i Livet, Naturlighed i Kunsten, og syntes
at være Udtrykket for en findannet Natur, hvis
sikre Takt kunde forvise de mere stive og
ceremonielle Former, hvori Selskabslivet hidtil
havde bevæget sig, til det Pulterkammer, som
man allerede havde sat de gamle Grundsætninger
op paa. Er det den samme Petronius, som har
skrevet ..Satyrikon" — dette af det 16de
Aarhundredes franske Epikuræere saa ivrig læste
Værk — og var han i Omgang den Samme som
i sine Skrifter, saa var han med al sin forfinede
Kynisme ikke utilgængelig for det Gode. og i
saa Fald har han fortrinsvis rettet sin kvikke
Haan imod de mindre tiltalende Fænomener
indenfor hans egen Skole. Petronius og hans
Venner kaldte sig Epikuræere, men forkastede
det prøvende og beregnende epikuræiske
Maadehold som en kjedsommelig og altsaa utilladelig
Paamindelse under Livets Fest om menneskelig
Skrøbelighed. Overfor Stoikerne vilde de vise.
at de, der gjøre Livet til en Komedie, kunne
udvikle samme Dygtighed og Dødsforagt som de.
for hvem Livet er en Pligtens Skole. Oto som
Statholder i Lusitanieu, Petronius som
Prokonsul i Bitynien vare agtværdige Regenter.
Mangen en Epikuræer, der havde taget Festkransen
af og iført sig Vaabnene, havde paa Valpladsen
udført Manddomsbedrifter, der hædredes med
en Burrus’s og en Domitius Korbulos Ros. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
