- Project Runeberg -  Romerske Dage /
125

(1877) Author: Viktor Rydberg Translator: Otto Borchsenius With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125

nasier havde at udføre Underværket. De
offenlige Lege skulde adles ved at de højeste
Stænder optraadte i dem; selv vilde Kejseren, idet
han kappedes med de Andre om Skjønhedens
Sejrskranse, knække Rygraden paa det
gammelromerske Hovmod overfor Kunstens Udøvere.
Hans gamle Raadgivere advarede ham imod at
styrte sig hovedkulds ind i dette Foretagende,
og det lykkedes dem i nogen Tid at stække lians
Iver, men denne blev kun saa meget des
voldsommere, efter at Dæmningerne vare brudte
igjennem, og druknede tilsidst ham og hans Tro i
sine Hvirvler.

De romerske Legemsøvelser havde
udelukkende krigersk Dygtighed til Formaal. Men
Nero vilde med dem forene den Art græsk
Gymnastik, som udviklede Legemets Skjønhed og
gav Holdningen og Bevægelserne Ynde.
Gammel-romernes Harme herover gjenlyder endnu i
Tacitus’s Aarbøger. For at give Folket en
Forestilling om den Smag, som Hellenerne lagde for
Dagen i deres Vaabendanse, kaldte han græske
Ynglinge til Rom, lod dem udføre den pyrrhikiske
Dans og belønnede dem med romersk Borgerret.
Selv lod han Folket overvære hans
Legemsøvelser paa Marsmarken, gav gymniske Festlege i
Septa Julia (ved Via lata nedenfor Kapitoliums
nordlige Skraaning) og opførte paa egen
Bekostning pragtfulde Gymnasier i Antium, Bajæ og
Ravenna.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:45:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rvromdage/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free