Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Haand over Jøderne, saa at disse, med livem de
Kristne ellers sammenblandedes, ikke bleve trukne
med ind i Forfølgelsen. Mistanken og Anklagen
mod de Kristne forklares utvungent af det Haab,
de nærede og vel ogsaa uforsigtig udtalte om
det raadne Romerriges Undergang og Kristus’s
snare Komme. Mangen from Kristen ventede
den Gang i hver Morgenrøde at se det
tusind-aarige Riges første Daggry. Der fandtes, siger
Tacitus, Kristne, som tilstod Forbrydelsen. Men
lian taler rigtignok ikke om de Midler, hvormed
en saadan Tilstaaelse afpressedes. Og disse Kristne
angav Trosfæller i Mængde, der overbevistes og
dømtes „ikke just for Brandstiftelsen, men for
Had til Menneskeslægten".
* Tigellinus, Kajus Petroniuss Misunder og
Medbejler som Kunstdommer og Festarrangør,
havde allerede længe haft Forrangen i Neros
Gunst og havde ført de kejserlige Forlystelser
ind i en ny Fase. De forfinede Orgier havde
veget Pladsen for en helvedesagtig Vellystkultus,
som ikke holdt sig bag lukkede Døre, men ofrede
i Alles Paasyn og indbød Alle til Offergildet.
Det var Tigellinus, der foranstaltede de vilde
Nattefester paa Tiberen og Agrippinas Sø, hvor.
ved Tusinder af Faklers Skin, de æggede og
løsslupne Lyster kastede alle Aldere, Stænder og
Kjøn i hinandens Arme. Det var Tigellinus, der
ordnede den skjændige Bryllupsfest, ved hvilken
Kejseren, iført Brudesløret, formælede sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>