Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
mistænkelige og altid baaret paa Læberne, at
deres Filosofi „indgyder Menneskene en Stolthed,
som gjør dem urolige og ærgjerrige". De første
Ofre vare to ætstore Romere : Sulla og Rubellius
Plautus. Den herskende Tidsretning kan umulig
karakteriseres bedre end af de Grunde, hvormed
Tigellinus anbefalede at rydde Plautus af Vejen:
„han har opstillet vore republikanske Fædre
som sine Forbilleder, han bekjender sig til den
stoiske Filosofi, han er rig og hengiver sig
alligevel ikke til det private Livs Glæder, han har
Interesse for Staten og har Sans for offenlige
Anliggender!" Sulla dræbtes i Massilia af
Snigmordere. Plautus, som den Gang opholdt sig
i Asien, havde ved en frigiven Slave, hvem det
var lykkedes at komme Neros Udsendinge i
For-kjøbet. faaet at vide, at hans Bødler vare paa
Vej. En Samtale med Filosoferne Ceranus og
Masonius bestyrkede ham i hans Beslutning,
hellere at underkaste sig Tyrannens Villie end søge
Frelse i Oprør. Da Soldaterne, der skulde
fuldbyrde Dødsdommen, traadte ind i lians Hus,
fandt de ham afklædt og sysselsat med gymniske
Øvelser. Hans Hovecl blev afhugget og sendt
til Rom. — To Aar senere foretrak Torqvatus
Silanus, en Ætling af Augustus, at dræbe sig
selv, hellere end at afvente en formodet Anklage
for højforræderiske Anslag.
Saadanne vare utvivlsomt i Gang. Men hvad
den neroniske Regerings Fjender savnede, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
