Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
en Mand at stille i Spidsen. De enedes tilsidst
om Kajus Kalpurnius Piso. Udrustet med
Begavelse, Byrd, Rigdom og indtagende Væsen, var
Piso dog ikke den, som de bedste Bestanddele
af Oppositionspartiet med Begejstring kunde løfte
paa Skjoldene. Der manglede ham, siger Tacitus,
sædeligt Alvor. Epikuræer var han ogsaa, og
Gammelromerne gjorde opmærksom paa, at han
ligesom Nero havde fornedret sig ved
Skuespillerkunsten. — I Sammensværgelsen deltog nogle af
Roms bedste Mænd, men ogsaa nogle af dets
allerværste. Medens Somme havde Fædrelandets
Frelse til Maal, havde Andre Tilfredsstillelsen af
privat Had. Saaledes den lavsindede Vellystning
Klaudius Senecio, der havde hørt til Neros
nærmeste Vennekreds og endnu færdedes ved Hoffet,
samt Quintianus, som Kejseren havde tirret med
en Nidvise. Disse vilde have en anden Mand,
men ikke et andet System paa Tronen, og de
fik Flertallet med sig. Mindretallet, hvortil
adskillige Livvagts - Officerer af Burrus’s strenge
Skole hørte, havde ønsket at faa selve Systemet
forandret og en Stoiker til Diadembærer, hvad
enten det nu blev den unge, af den offenlige
Mening højt agtede Filosof Lucius Silanus eller
den med alle sine Fejl ærede gamle Seneka.
„Skammen" — ytrede en af de Sammensvorne,
Gardetribunen Subrius Flavus— „er den samme,
om Citharspilleren ryddes af Vejen, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
