Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
sidste Timer, modsige sig selv, naar de ville
beskylde ham for Fejghed. Han viste ikke Frygt
for Døden, men da han saa’ Alt tabt, harmedes
han over, at han saa længe havde ladet sig
daare af Haabet. Men — hvad der fik dette
Fantasimenneske til at gyse, var Tanken om.
at man vilde lemlæste hans Lig. Gjentagne
Gange bad han de Omstaaende sørge for, at
Ingen forgreb sig paa hans døde Legeme.
Gjentagne Gange beklagede han ogsaa, at Verden nu
skulde miste en stor Kunstner.
Selv gav han Ordre til, at en Grav skulde
graves, og tog Maal til den af sit Legemes
Længde. Han saa’ paa, hvorledes Graven
kastedes op, og bad ivrig om nogle Marmorfliser
til at stille omkring Gravstedet. Medens dette
stod paa, kom der et Bud om, at Ryttere
nærmede sig, som ledte efter Nero. Snart hørtes
de sprænge frem paa Vejen til Villaens Port.
Støttet paa Epafroditus’s Arm førte han da
Dolken til sin Strube. Han var endnu i dette
Øjeblik i Stand til at betragte sin Skjæbne, som om
han paa Scenen spillede det sidste Optrin i et
Sørgespil, samt havde Aandsnærværelse nok til
at fremsige et homerisk Vers:
Grant mig lyder forøren rapfodede Gangeres Hovtramp.
Dermed stødte han Dolken i sin Hals.
Nero levede endnu, da Rytterne trængte ind
i Villaen. En Centurion, som saa’ ham ligge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
