Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
pen i Ticlens Morgen mellem gode Magter og
onde Titaner. Og han græd ved Tanken om de
Lidelser og Synder, hvoraf denne Lysthave er
opfyldt. Da han var gaaet, skjød op af Jorden,
som hans Taarer havde vædet, en Ranke, der
voxede med vidunderlig Hastighed og bar de
første af de Druer, som nu vare pressede i
Paulus’s Bæger.
„Jeg har mine egne Tankej om denne
Yngling/’ sagde den sølvhaarede Vært. „En Gud
har æret min Hyttes Jord med sin Aabenbaring.
Han var Dionysos, Druens Giver, den højeste
Guds Søn!"
„Jeg tror som du," sagde Soldaten. Paulus’s
Vogter, og tømte sit Bæger.
„Ja, en Guds Søn var han tilvisse,"
gjen-svarede Paulus, „og en ædel, opflammende Vin
har han skjænket os i den Kalk, som jeg har
faaet den Naade at drikke til hans Minde."
..Du kjender ham altsaa ogsaa?"
„Ja, ogsaa for mig har han aabenbaret sig.
Paa Jorden hed han dog ikke Dionysos, men
Jesus fra Nazareth."
„I Sandhed, saaledes kaldte han sig!" raabte
den Gamle og for med Haanden over Panden
som for at opfriske et blegnet Minde.
„Ville I høre mere om ham?" spurgte
Apostelen.
„Ja, sig os Alt hvad du véd!"
Og Paulus talede. Han talede endnu, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
