Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Fra Baadene paa Tiberen lød*Sang og
Strengespil, og i Floden kastedes Kurve fulde af
Lotusblomster, der gyngede paa Bølgerne og fristede
En til at tro, at Romas og Memfis’s hellige
Strømme havde forenet sig til Et.
I Hoben fandtes en og anden Filosof eller
Republikaner eller Kristen, som ikke vilde falde
i Støvet for Troldmanden og hans
verdensbe-lierskende Kusk. De ilede hort. Men Paulus
stod oprejst, og hans Øje søgte og fandt Simons.
Han havde gjættet rigtig. Det var den
samme Bedrager, der af Apostlerne havde villet
tilkjøbe sig den Hellig Aands Kraft, i den Tro,
at Alt, endogsaa det Helligste, var tilfals for
Penge. Ja, det var uden Tvivl Simon Magus,
Troldmanden fra Gitton i Samaria, de ægyptiske
Præsters Discipel. Kristendommens værste Fjende,
den Samme, hvis skammelige Tilbud Lukas netop
den samme Dag havde skildret i sit
fremadskridende Værk om Apostlernes Gjerninger. Og
Paulus vidste nu, at han vilde faa en haard
Kamp at bestaa med den Mand.
I Rom udøvede Simon umaadelig Indflydelse.
Han var kommen dertil for at stifte en ny
Religion. Menneskene, lidet fornøjede med den
gamle, de havde faaet i Arv, søgte den Gang ad
alle Kanter paa en bedre Maade at tilfredsstille
deres fromme Følelser og deres Tilbøjelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
