Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-29
vælden Undergang. Det er imod dem, han nu
vil vidne.
Paa et Vink at’ Nero rejser han sig op,
kysser Kejserindens og Helenes Haand, bukker
tur Senatorerne og Ridderne og gaar med
højtidelig afmaalte Skridt mod Randen af den
kapitolinske Klippe, hvor Afgrunden aabner sig
over Forum. Her standser han.
Larmen, der hilsede ham, er hørt op, og
han staar der, skuende ud over det mindeværdige
Torv, over de Esquilinske og Palatinske Høje,
over de talløse Mennesker. Roms Folk, Verdens
Herrer, som nu, ved det første Tegn paa hans
Magt, ere rede til at kaste sig i Støvet for ham.
Han imødeser den Dag, da alle disse Templer
skulle rejse deres Søjler omkring hans Billede,
og Røgelse brænde for ham paa alle disse Altere.
Ved denne Tanke flamme hans Øjne af
Hovmodets Ild, og hans Barm svulmer af Stolthed.
Det forekommer Folket, at han, som han staar
deroppe med Bindet omkring sine Lokker, med
halvblottet Bryst og Slangestav i Haanden, i
Udseende og Holdning ligner Asklepios, Jupiters
velgjørende Søn; det forekommer det, at han
voxer til en overmenneskelig Højde, saa at
Iva-pitoliums Klippe ikkun danner et Fodstykke til
hans vældige Skikkelse.
Dog det er paa Tide at begynde. Simon
mumler en Trylleformular og gjør et Skridt, det
sidste, hen imod Afgrundens Rand. Han strækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
