Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•267
Kristnes, fra det Øjeblik Herren opgav sin Aand
paa Korsets Træ.
Natten f’ør den Dag, da Retsbetjentene, som
skulde overbringe Dommen, ventedes, laa Petrus
vaagen, greben af Uro og hældende sin
feberhede Pande mod Pillen, til hvilken han var
lænket. Paulus, der havde sovet en Stund, var
vaagnet og holdt Vennens Haand i sin. Pludselig
stod Fangevogterne Processus og Martini anus
for dem, løste deres Lænker og sagde til dem:
„Flyr! Portene staa aabne! I Morgen er det for
sent. For dfe og alle Brødrene ere eders Liv
for dyrebare, til at Tyrannen maa tage dem.
Herrens Engel har forhen løst eder af Lænker
og Fængsler. I Herrens Navn ere I ogsaa
nu fri!"
Da Petrus hørte dette, sprang han op. Fly!
lød det rundt om ham; fly! raabte i dette
Øjeblik hans eget skjælvende Hjerte. Dødsangest
omtaagede hans Sanser — — og da han igjen
kom til Besindelse, fandt han sig paa en øde
Gade langt fra Fængslet, med en skytung
Nattehimmel over sig, fra hvilken Regnen, jaget
af heftige Vindstød, styrtede ned i stride Strømme,
medens Stormens Stemmer syntes at gjentage
Opfordringen: Fly, fly!
„Broder Paulus!" raabte Petrus med dæmpet
Røst, men Ingen svarede. Paulus var ikke med
ham. Var Paulus blevet i Fængslet og havde
forsaget den tilbudte Frihed, eller var han flygtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
