Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verden viser sig, saaledes som den er med sin
Kamp og Smerte, da aabenbarer hun sig i
Skikkelse af en elskende Moder. Ægtefælle, Søster
eller en trøstende Ven. Hun er til Stede paa
Valpladsen i Sammenholdets og Offervillighedens
Anstrengelser, og hun høres i selve den tyrtæiske
Stridssang, som, ledsaget af den doriske Fløjte,
lyder, forinden Fylkingernes Spydskafter krydse
hverandre:
„Herligt at skue ilet er, naar en Mand i de forreste Rækker
segner i Døden med Smil, kæmpende kjækt for sit Land.
— — — — — Lad os da kæmpe i Dag,
kæmpe som Mænd for det Land, der os fostred, det Land,
som vi elske,
kæmpe for Hustru og Børn — glad gaa i Døden for dem!
Frem da, I Ynglinge, frem, bolder Stand i de tætte
Geledder!
Ingen maa tænke paa Flugt, Ingen maa skaane sit Liv!
Ej maa I rolig se til, at de Gamle gaa foran i Striden,
skjærm ham, den Gamle, hvis Fod Ungdommens Lethed
ej har!
Thi det er hæsligt at se, naar en Olding blandt
Forkæmper segner,
se ham med snehvide Haar dække sin Nøgenhed til.
smertefuldt presse sin Haand mod sit Bryst og den
blodige Vunde,
ligge besudlet af Støv — skjændselsfuldt er det at se!
Men det er skjønt for en Mand, medens Ungdommens
dejlige Blomster
dufte endnu, og han staar elsket af Kvinder og Mænd,
skjont at udaande sit Liv for sit Land i de forreste
Rækker!"*)
*) Efter Adolph Reckes Oversættelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
