Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•347
ham, skete det ikke alene frivillig, men Hadrianus
uafvidende.
Interessant nok er der fra Hadrianus eller
lians nærmeste Efterfølgeres Tid bevaret et
Kunstværk til vore Dage, hvilket nødvendigvis leder
Tanken hen paa den bithyniske Ynglings
foregivne eller virkelige Offerdød, og som synes at
skylde Rygtet herom sin Oprindelse. Det er den
saakaldte San-Ildefonsogruppe, for hvilken der
længere nede skal gjøres Rede. Det samme Rygte er
ogsaa alene i Stand til at forklare det ellers
ufattelige faktiske Forhold, at Antinous efter
Døden indtog en saa mærkelig Plads i
Menneskenes Fantasiliv, og at den religiøse Tilbedelse,
for hvilken Hadrianus gjorde ham til Gjenstand,
med en Slags Begejstring vedvarede gjennem
Aarhundreder og, trods Kirkefædrenes ivrige
Indsigelser, holdt sig længe efter at Kristendommen
var gjort til Statsreligion. At se en
tilstrækkelig Grund til denne Fremtoning i Folkets
Trælle-sind og låve Villighed til at efterkomme et
vanvittigt kejserligt Lune, har hidtil været det
Almindelige ; men man har glemt, at dette
Trælle-sind, naar Trykket fraoven var hørt op, fandt
større Fornøjelse i at nedrive uværdige
Billedstøtter og Altere, end det tidligere havde fundet
i at rejse dem, samt at Hadrianus’s Efterfølgere
vare Antoninus Pius og Markus Aurelius, Filosofen.
De vilde have gjort Alt for at udslette Minderne
om en Gudstjeneste, som maatte have udæsket
deres Samtids Harme og Foragt eller Haan og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
