Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•348
Spot, hvis den virkelig kun havde været knyttet
til Mindet om en kejserlig Øjenlyst, for ikke at
sige om et skjændigt Fortrolighedsforhold.
Antinous-Tilbedelsen hviler paa en anden
Grund: i sin Ungdoms Blomst og i Skjødet af
den største ydre Lykke havde han, eller troedes
han at have, lidt Døden frivillig for den, som
elskede ham, og paa hvis Liv det romerske
Riges Lykke mentes at hvile. Det er satisfactio
vicaria i Antikens Smag, i dens æsthetiske Form,
som her fremstiller sig for vore Øjne — et
underligt Modstykke til Messiasofringens Idé, men
ikkun en af de mange parallelløbende, paa
Overfladen lige Forestillinger, som det døende
Hedenskab har at opvise sammen med den voxende"
Kristendom. Da det sidste Antinous-Tempel
nedbrødes og den sidste Antinous-Statue kastedes
fra sit Fodstykke, anede neppe de kristne Ivrere,
som gjorde det, at efter mange Aarhundreders
Forløb skulde hans Billeder, gjenopstandne i
Dagslyset, ses med ny Beundring, samt at lians
af Offerdøden omstraalede Skjønhed kunde aabne
ham Portene til et kristent Tempel. Vi skulle
nedenfor se, hvorledes dette er sket.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
