Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•363
aldrig vikle faa Ro, førend den bithyniske
Ynglings Ære blev gjenoprettet. Dette Budskab
bragte Vandreren videre til Rafael, som da var
i Færd med at opføre det Chigiske Kapel i
Kirken Santa Maria del Popolo. Da modnedes
i Stillied en Tanke, som Rafael længe havde
næret, at kristne Antinous, helliggjøre hans
Skjønhed og give den sig selv ofrende Yngling en
Plads i deres Ærefrygt, som i Kristus tilbede
Selvforsagelsens og det ved Selvforsagelsen
vundne evige Livs Mysterium. Og saa opstod
hos Rafael den dristige Plan at gjøre det Chigiske
Kapel til et Tempel for Antinous under Profeten
Jonas’s Navn.
Ligesom Antinous ved en frivillig Død vilde
frelse det romerske Statsskib og dets Høvding,
saaledes havde Jonas i Stormen reddet Fartøjet
og Mandskabet, da han sagde: ..Tager og kaster
mig i Havet". Og ligesom Jonas, efter at
„Vandene havde omringet ham, Dybet grebet ham og
Tangen omviklet hans Hoved", blev givet tilbage
til Dagens Lys og blev de Kristne til et
Opstandelsens Jertegn, saaledes voxede Antinous
op af Dybet i Lotusblomstens Kalk og tiøj mod
Udødeligheden, for Hedningerne et Billede paa
det Uforgængelige hos Mennesket.
Saaledes knyttede den hedenske Mythe sig
til den kristne, og Jonas under Rafaels Haand
blev ikke den i Kappe indhyllede langskjæggede
gamle Profet, men den ungdomsskjønne, hedensk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
