Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
absolut maa komme til den Slutning, at
Forfølgerne snart maa have givet Afkald paa denne
grusomme Straffemaade, fordi den havde vist sig
afmægtig — idet de vilde I)yr, hvorledes man
end havde ægget deres Blodtørst og Raseri, aldrig
kunde bevæges til at gjøre Tanden blodig i
Legemer, der vare indviede til den hellig Aands
Tempel. Ogsaa Vandet vægrede sig ved at
dræbe dem; Flammerne lige saa; fra Bølgerne,
hvori man havde kastet dem, saavel som fra
Baalene, man havde tændt under dem. traadte
Blodvidnerne næsten altid uskadte frem for deres
forbavsede Bødler. Kun Jernet og Strikken kunde
sikkert ende deres jordiske Liv. Ingen ..Legende"
udtaler dette som en almindelig og bekjendt
Erfaring; men naar man sammenligner Flertallet
af Martyrsagnene med hverandre, kommer man
til dette Resultat, og man maa spørge sig selv,
om ikke en eller anden hidtil upaaagtet
Forestilling skjuler sig herunder. Iagttagelsen er
forøvrigt ikke ny. Blandt de literære „curiosa
som Roms Gadeboghandlere udbrede paa Broen
ved Forum Romanum — disse Frembringelser
af en gyselig Lærdom, som har skrevet tykke
latinske Folianter 0111 Jomfru Marias Kjortler og
Sligt — fandt Forfatteren til disse Linier en
Afhandling, forfattet af den grusomme Hexedommer
Del Rio, angaaende det Spørgsmaal, hvorfor den
guddommelige Beskyttelse, som værnede
Martyrerne mod Ild, Vand og vilde Dyr. unddroges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
