Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•421
en kostbar Vædske, den fuldstændige qvinta
essentia, af hvilken ædle Metaller faas. saasnart
Urtens Støv er kommet til. Jeg betror dem i
eders Varetægt, sikker paa. at min Videnskabs
Hemmelighed og Frugten af min Møje er tryg
i eders Hænder. Intet menneskeligt Øje maa
se disse Kar. førend jeg er’ kommen tilbage.’"
Dronningen modtog Vaserne, og i den unge
Mands Nærværelse indelukkede hun dem i et
Jernskrin med to forskjellige Laase. Nøglen til
den ene gav hun Alkymisten. Den anden Nøgle
gjemte hun selv.
Hvorhen den unge Adept nu styrede sin
Kours, véd Ingen. Dronningen talte Dagene i
Forventning 0111 hans Tilbagekomst, men
Maaneder gik. og han viste sig ikke. Uden Tvivl
var Urten vanskelig at tinde. Maanederne bleve
til Aar, og tilsidst kunde Kristina ikke længer
lægge Baand paa sin Utaalmodighed, især da
hun begyndte at plages af en Mistanke om. at
Alkymisten havde holdt hende for Nar. Hun
lod Skrinet bryde op.
Da hun saa i Vaserne, fandt hun. at den
Vædske, de havde indeholdt, var stivnet, og til
sin Overraskelse bemærkede hun. at Bundfaldet
i den ene lignede Sølv, i den anden Guld. Hun
lod Guldsmede kalde, som efter endt
Undersøgelse erklærede, at de aldrig havde set renere
Guld eller Sølv.
Hvad var sket? Havde Alkymisten, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
