Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faren vil; hun tok tak i ham, saa han kunde ikke
komme brødrene til hjælp.
Møtet endte da slik at Odd faldt og Gudmund
blev ufør til at kjæmpe og han døde ogsaa siden.
Efter dette gik Kormak hjem, og Torkel tok
sig av brødrene.
Litt senere för Kormak for at træffe Torveig
og sa at han vilde ikke ha hende boende der
ved fjorden — «du skal flytte bort til den tid jeg
sier, og jeg negter dig alle bøter efter sønnerne
dine.»
Torveig mælte:
«Det er likt til det at du faar laget det slik, saa
jeg maa rømme bygden og sønnerne mine blir
ubøtt, men jeg skal lønne dig med det, at Stein-
gerd skal du aldrig nyte.»!
’ At villetyde Kormaks holdning overfor Steingerd utigjen-
nem sagaen efter dette som ulyst til at realisere kjærligheten
utenfor sin egen digtning — som livsudygtighet, holdnings-
løshet i Kormaks sind — er visst at fjerne sig for langt ikke
bare fra hvad sagamanden beretter, men fra den tankegang
som raadet paa Kormaks tid og længe utefter. Troen paa for-
gjørelse var fast nok til at den fandt uttryk i lovene (Norges
gamle Love II s. 301 og 320, Borgartings og Gulatings Kri-
stenretter forbyder mænd som er forhekset eller impo-
tente av andre aarsaker atta sig hustru). Se ogsaa Njaals saga:
Hrut Herjolvssons historie, og — fra begyndelsen av det fjor-
tende aarhundrede — hekseprocessen mot Ragnhild Trega-
gaas i Bergen 1325 (Dipl. Norv. I X 93). Naar senere en anden
spaakone Tordis vil ophæve virkningen av Torveigs seid ved
at blote gjæs, kan dette ikke heller godt tydes paa mere end en
maate. Vidt omkring i Europas oldtid og middelalder har
fuglens navn sin tvetydige eller utvetydige betydning, og fug-
len er offerdyr ved frugtbarhetsgudernes kultus.
Kormak svarer Torveig og later som han ikke tror paa
hendes forbandelse (det samme gjør Hrut). Likevel er han
blit skræmt — frygter for ydmykelse og ulykke, hvis han vil
forsøke at vinde Steingerd. Ogsaa overfor Midtfjords-Skegges
tryllesverd ser det ut som han ikke vil tro, men tror likevel.
At Torveigs trolddom litet hjælper hende selv og hendes
sønner er i fuld overensstemmelse med folkelig tro. Heksen
og troldmanden har altid meget sikrere magt til at skade
andre end til at berge sig selv.
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
