Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvass-egget var den ikke,
mord-vaanden, som Skegge
fik mig i hænde til kampen
— ikke var kraft i sverdet.
Usmidig evnet det bare
bite Hviting itu ved
hjaltet, og selv brøt jeg skaar i
eggen paa Skovnung ved hugget.
Og igjen kvad han:
Sverdet mit glap, og fangsten
slap av skjold-bjørnens* tænder
da jeg hugg, saa Hvitings
splint bet mig i haanden.
Ilde laat det, da jeg
drog mit sverd til kampen;
uvillig skred Skovnung
ut av slire-hiet.
Og igjen kvad han:
Husfru — jeg gik til møtet
to morgner; visst var jeg ventet.
Nu er jeg skutt bort i kroken,
møens yndest jeg mistet.
Bæres mig for, at tredje
morgen faar jeg bli hjemme.
Strævsomme dager volder
hun mig, den fagre kvinde.
Efter dette för Kormak til Reyke en dag, og
de taltes ved, han og Skegge. Skegge kaldte det
at holmgangen var blit til smaamandslig verk.
Da kvad Kormak en vise:
Klag ikke paa mig, høvding,
for jeg er sen til at føre
sverdet, det dyre tilbake!
— Hædersord bærer jeg for dig!
Mandens lagnad kan ingen
rygge, mægtige Skegge,
sverdet dit har jeg rørt i
vaabenstormen paa holmen.
Og end kvad han:
Tyktes mig, at jeg stevnet
frem med det blodgriske sverdet
19: sverdets.
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
