Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siden kjæmpet de; Kormaks sverd bet ikke.
Længe skiftet de hugg, og intet av sverdene bet.
Tilslut hugg Kormak Torvard i siden; det var et
stort hugg, saa han lutet under det og ribbenene
brotnet paa Torvard og han blev ufør til at slaas,
og dermed skiltes de,
Kormak saa, hvor der stod et naut, og hugg det
ned. Han var blit varm og tok hjelmen av sit
hode og kvad en vise:
Jeg har gaat til holmgang
kjære min, for dig.
Ikke skal du negte mig
friste tredje kamp.
Endte møtet, uten blod
farvet rødt mit sverd,
tænker jeg, at trolddom
døivet det idag.
Han tørket av sig svetten i Steingerds kaape-
skjøt. Kormak kvad en vise:
Endda jeg tykkes haardfør,
faar jeg nok tørke panden
svett og træt — jeg maa taale
megen harm for dig, Guld-træ!
La ham reise alene
hjem og bre møkk i tunet,
bonden din — du har voldt, jeg
sturer altid, Steingerd.
Kormak bad Steingerd fare med sig; hun sa at
hun maatte stelle for mændene; de skiltes, og
begge var de vrede paa hinanden.
Torvard blir ført bort, og hun binder om hans
mén. Kormak opsøkte nu ofte Steingerd. — Tor-
vard bedredes langsomt, og da han kunde støtte
paa benene, farer han og træffer Tordis og spør-
ger hende, hvad han helst kunde faa helsebot av.
Hun sier:
«Der er en haug ikke langt herfra som der bor
alver i; du skal faa fat i den gra-oksen som Kor-
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
