Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GANG 23
»Saa dokker hjem med stordampen,« sa manden prø
vende. Han syntes nok, at det var en utidig flothed. De
store kystskibe gaar nemlig aldrig ind i den trange, ensomme
fjord, der ligger udenfor den store dampskibsled.
Saa gled vi da indover i natten.
Det var med underlige følelser jeg stod der paa dækket
i den mørke høstnat og stirred indover did, hvor jeg nu
skulde bo og bygge.
Hist og her paa den mørke, øde strand lyste et ensomt,
blinkende lidet lys, fattigt og stille.
Rundt omkring os paa begge sider af fjorden høie fjeld,
mørke, sorte, skrækindjagende, og indover saa langt øiet
kunde naa, fjeld over fjeld, altid høiere og vildere taarnede
de sig skystræbende ind i himlen.
Overalt blev der saa stængt for synet.
Et enkelt ensomt lys blinked langs stranden det var
hjemmene der bodde menneskene mon, hvorledes der
var inden døre?
Mon hvad de tænkte paa? Interesserte sig for?
Mon de vidste mon der var nogen, som var glad i kunst ?
Hm! hvad i alverden stod jeg og tænkte paa jeg var
meget langt fra at forståa situationen.
Hvor lidet jeg igrunden vidste om det altsammen og
hvor fjernt det var fra mit tidligere liv. Og nu skulde jeg
leve mit liv blandt disse mennesker, i disse fattige smaa
fiskerhjem.
Jeg fik en brændende længsel efter at være rigtig snil
mod dem tortælle dem om gi dem alt det deiligste jeg
vidste og eied.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
