Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GANG 29
ped alene i mørket, var übeskrivelig. Jeg bed tænderne sam
men for ikke at skrige høit.
Pludselig var det, som fremtiden aabned sig for mig
jeg saa alt: jeg saa, at han maatte kjæmpe med disse bølger
og denne sjø bestandig jeg saa ham kjæmpe forgjæves
saa ham paa hvælvet saa ham sluges af bølgerne her
maatte han dø mod denne magt kunde intet beståa lad
os da ligesaa godt ja tusind gange heller dø sammen
jeg opgav al modstand klamred mig bare krampagtig ind
til ham følte, hvorledes en sjø slog over os saa, hvor
det bruste hvidt og kogled grønt derude om skjæret —.
»Naa er vi strax indom næsset, saa stilner det af,« hørte
jeg en stemme sige ganske rolig. Ja, det var mit første
bekjendtskab med »landvinden« i Balsfjorden vor værste
fiende deroppe. Og omendskjønt det hin første gang bare
var en leg, mod hvad jeg senere opleved i de mange vintere
saa har jeg dog ikke oplevet en skrækkeligere rotur
end hin første! Det var en lang halvmil, rund Langnæs
øren og ud til præstegaarden.
Det er ikke overdrivelse, nåar jeg siger, at kampen mod
»landvinden«, nåar den i ugevis stod ret paa land og drev sjø
rokket ofte helt op til huset, mens kulden stadig steg og steg,
saa huset næsten var übeboeligt det var altid en kamp for
livet baade paa sjø og land for store og ikke mindst
for de, som var smaa. Naar jeg nu tænker paa disse for
færdelige stormperioder da synes jeg mange gange det er
underligt, at vi slåp fra det med livet.
Endelig lagde da baaden til land!
Jeg havde saa mange underlige begreber den gang, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
