Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 DEN GANG
levende dyri dyr!? Rotter mus katter troldskab
arrigskab hvad vidste jeg det var lemæn i million
vis
Da skreg jeg skreg, saa det maatte høres traads storm
og bølgebrus helt op til himlen, skreg, saa det maatte gi ekko
langt ind i fjeldenes hjertekammer hvilket land!
Det var tilgiveligt var det ikke?
Aldrig har jeg oplevet noget lignende. Vi kunde ikke
flytte en fod, uden at træde paa dette arrigskab de bed i
støvlerne, hang sig fast i min kjolekant, pistred og skreg i
sinne, hvor vi vendte os hen. Marken var bare dyr vi
maatte trampe dem ihjel!
Hvorledes vi kom levende op til prestegaarden over myr,
gjennem krat, over bækker og mellem millioner af bæster
ja, det har jeg igrunden ingen klar forestilling om. Jeg var
syg af rædsel.
Hvilken entre!
Endelig var vi da der oppe ved det store hus, hvor det
straalte festligt ud af mange vinduer.
Døren sprang op det lyste saa festligt fra varme,
blomsterfyldte stuer.
Mennesker! civilisation! Det var, som noget løste
sig i mit hjerte jeg kjendte taarerne, men jeg prøved at
holde mig tapper nei, ingen skulde se det der kom en
bleg, sortklædt, fin liden kvindeskikkelse imod os, og bød os
hjertelig velkommen.
Hun virked, som en aabenbaring af vemod. En bleg
maanestraale, indrammed af det deiligste askeblonde håar, der
pigeagtigt faldt hende nedover ryg og skuldre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
