Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 SIDEN
i marmor hvilende kvindeskikkelse. Mater dolorosa
smertens moder med sænkede øienlaage ombølget af et
flagrende hvidt slør, der svævende faldt nedover fjeldsiderne.
Hvilken ophøiet fred over hendes blege pande, som smerten
har døbtl
Hun har lært at vente, det fortæller det faste lukkede
træk om munden. At vente? Paa hvad? Vistnok ikke paa
at alle hendes rettigheder skal ske fyldest, men vente paa, at
alt, hvad hun gav af sine rettigheder til andre, skal blive
modtaget som det var givet forstaat som det var tænkt.
Dette var det himmelske taalmod, som hvilte over den kvinde
skikkelse, der var udmeislet i den evige sne fra aarhundrede
til aarhundrede.
Men nåar sneen melted om vaaren og solen fik mere
magt, da var det som hendes træk blev blødere, som om
noget løste sig op af hendes bundne længsel der jog røde
skyer over hendes rene træk hendes slør lyste i gylden
glans men blikket forblev sænket og grublende som altid
et naturens eget levende billede af den evige smertes
moder.
Videre videre hvor jeg vendte blikket, blaaned det,
hæved sig tind over tind i drømmedis — uvirkeligt som
et skyslot i svindende sollys i tindrende, gjennemsigtig
klarhed steg der frem fantastiske billeder af engle, der svæ
ved henover vidderne, af store fugle, der dalte ned slag
skygger, som skifted og legte og la sig over det hele som
blåa skytæpper men allerlængt borte i sølv som et
luftsyn steg Istinderne gjennemglødede frem der laa et
baand af solstraaler legende og lysende om de fine eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
