Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIDEN
42
blond og fin overgydt af solstraaler hun smilte og saa
forstaaende paa mig.
»Ja, her er vakkert, ikke sandt?«
Men jeg kunde ingenting sige, og det kan jeg igrunden
aldrig, nåar jeg staar ligeovenfor naturen.
Disse evige begeistrede udtryk om at se Md og se did
de forstyrrer alt for mig.
Nei, alene vil jeg være ansigt til arisigt sjæl mod
sjæl i taus andagt og tilbedelse. Det kan jeg.
* *
:
Men nu skulde vi vel se at komme indover til doktor
gaarden, som laa en fjerding vei længer inde mod jord
bunden. Jeg havde endnu ikke havt tid til at se, hvad men
neskene havde bygget heroppe stort var det ikke det
saa jeg snart.
I alle disse smaa hytter, som laa langs stranden og lyste
saa stille i høstsol og søndagsfred, der bodde altsaa menne
skene. Nei, hvor fattigt det altsammen saa ud. Elendigt og
forfaldent mange bitte smaa hytter ien klynge skjæve
og faldefærdige det var ikke godt at skjelne vaaningshus
fra fjøs og laave for vore øine.
Prestegaarden, som jo forresten heller ikke udmærket sig
ved nogen arkitektonisk skjønhed, saa rent storartet ud ved
siden af alle disse smaa hytter, hvoraf ikke en eneste en var
målet og hvor heller ikke et hvidt gardin saaes for noget
vindu. I aarenes løb blev bebyggelsen dog bedre flere
bygo-ed sig nye huser og i de fleste kom der komfur men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
