Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIDEN 43
ikke gardiner. Jeg tror forresten dette ka ien egen aristo
kratisk følelse hos befolkningen. De kunde nok skaffe sig
det, men de fleste syntes sikkert, det ikke passed sig det
hørte ikke til deres stand og det var de meget ængstelige
for at overtræde.
Hvor hyggelig og civiliseret saa ikke prestegaarden ud
med sine to etager i lysegult, gardiner og blomster i alle
vinduer store røde udhusbygninger og have foran huset.
Og der titted altid to smaa blonde hoder frem mellem blom
sterkrukkene lyse og blaaøiede som to levende forglem
migeier.
Civilisation og mennesker! Det var nu alligevel deiligt!
Og mennesker er allerdelligst! Traads alt.
Der kom prest Lars stikkende frem om hushjørnet
liden, smørblid og skjævøiet han drog den lille gule hesten
efter bidslet.
Nei for en prægtig figur. Prest Lars var en liden fin.
En dag var han kommet over fjeldet ned til prestegaar
den og havde bedt om hus. Det fik han, og saa blev han
der i to aar.
Det er slig nordpaa gjæstfrihed uden grænser.
Saa reiste han kom igjen og blev. Han hjalp til paa
gaarden med et og and et og var nok saa hændt.
Han havde blandt andet hentet en liden bjerk ned fra
lien og plantet ved prestegaardstrappen.
Bjerken var lige saa liden og skjævbenet og kronglede
som Lars seiv men den festet rod der vokste og gav
ly i løbet af aarene.
Nu skulde han følge os indover, vise vei og lede hesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
