Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 SIDEN
gjøre end at plage folk og ødelægge græsroden, og til den
gjerning var der mere end nok tilbage.
Min filosofiske sans saa übevidst og i sin vorden den
end var begyndte allerede at gjøre sig gjældende men
det varede ikke længe den gang det abstrakte tankeliv, som
i aarenes løb ofte blev mig en plage og som ensomheden gav
en altfor god anledning til at nære nu drukned det ganske
i det levende livs storhed rundt omkring mig.
Jeg maatte aande dybt ud det var som der ikke var
rum nok i min sjæl for alt det store omkring mig. For
første gang i mit liv blev min tilbedende kjærlighed til na
turen tilfredsstillet i en uendelig fryd.
Jeg maatte slippe den haand, som aldrig vilde slippe min
jeg maatte have begge mine fri for at strække dem
opad, saa luften kunde omsvøbe dem kysse dem – saa
jeg kunde komme det usynlige og det synlige saa nær som
muligt.
Alt alt luften, lyset fjorden fjeldene
efuglelaaten stemningsfylden alt vilde jeg favne og
hengive mig ganske og aldeles til med frie hænder.
Der laa prestegaarden og lyste i den lave gyldenrøde sols
straaler hun stod i døren den lille maanestraale preste
fruen i sin sorte dragt og vifted og vinked, alt som vi fjer
ned os mer og me r der steg kirken frem yderst paa næsset
bag prestegaarden og i baggrunden de steile og sønder
revne Lahvandstinder. Var der da ingen ende paa himmel
stormene i denne vidunderlige verden? Hvor var luften varm
og rød? Som vi gled gjennem den - et glitrende slør, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
