Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 SIDEN
som ikke let nei, som aldrig vilde slukkes. For her var
en stor gjerning at gjøre. Thi efuglen kan elske og offre.
Derfor er dens sang saa smeltende øm, saa fuld af overtalelse
og længsel.
De modige to pionerer, som søger og dukker demde
paa dybet, fortæller os om livets eget eventyr. At den, som
elsker, kan dække reden gang paa gang med sit eget livs
varme og overflod og enda vokse paa det. Men samtidig
er det som om den ber om skaansel na maa dere ikke
ribbe mig mere, dere graadige grusomme nyttedyr, som driver
handel med alt det fineste, men nyttedyrene, som gaar paa
to og tæller penge de bryr sig ikke hverken om efuglens
klage eller sang eller lære — de ribber saa længe, der er et
blødt dun at opdrive.
Men saa skinner solen en dag med dobbelt styrke. Solen
som har fremkaldt livet.
Pludselig varmer den en hel flok, saa stikker moren
og faren og ungerne en dag til havs og glemmer snart al
menneskenes grumhed i det dybe, blåa himmelskjød.
For efuglen synger aldrig alene. To maa der være. To
er altid sammen. Deri ligger hemmeligheden. Trylleriet.
Lykken. Og saa blir der altid flere og flere tilsidst en hel
skare, der holder sammen paa stormdage og i søndagsstilhed
og de synger salmer for menneskene — —
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
