- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
62

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62
SIDEN
og enskjønt det siet ikke var smigrende for mig, saa følte
jeg det dog som en lettelse. Det lod ogsaa til, at han blev
fimden at svare til forventningerne. Ikke for let paa den side,
hvor fuldkommenheden blev veiet.
Medicin! jo da flere kasser men hvor var de?
Om de ikke kunde vente til imorgen?
Umuligt doktorfar bur mange mil tilfjelds eller
yderst uti fjorden.
Det var ikke anden raad medicin maatte findes frem
for enhver pris alle kasser undersøges og før vi vidste
ordet af det var der konsulation og undersøgelser i fuld gang
ude paa gaardspladsen. Jeg eksisterede ikke længer. Han sjøl
var i den grad hovedpersonen, at jeg følte mig ganske fortabt
og tilovers, der hvor jeg sad paa en kasse og stirret udover
sjøen, som laa sortrød og dyb i aftenbelysningen.
Praxisen var allerede i den bedste gjænge. Det begyndte
jo storartet. Jeg hørte ham gi raad og ordinere, han var selv
følgelig i udmærket lune og jeg sad her og følte mig lige
som lidt beklemt!
Vi skulde vel tilbage til prestegaarden igjen det blev
snart mørkt alle lemænnerne ingen gaslygter blev tændt,
hvor mange var klokken snart halvsyv saa ringede det
første gang i theatret da gjalt det at skynde sig at komme
i tøiet — men du verden hvad sad jeg og tænkte paa ?
Det var nu saa tomt omkring mig jeg maatte reise mig
for at ryste tankerne af mig og nærmede mig forsigtig »kon
toret* og fik strax et lyst og straalende nik han havde nok
ikke glemt mig rent.
Nei, nu faar vi se at komme afsted før det blir for mørkt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free