Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 SIDEN
Alle venner alle de ved theatret, som jeg. var vokset
saa sammen med mon de tænkte paa mig paa os nu i
kvæld?
De undret vel paa hvorledes det gik med mig. Jeg blev
nok ikke længe der, var det nogen, som havde sagt. Da
maatte jeg smile.
Naar jeg bare kunde faa vide, hvad de spilte i kvæld?
Men det var nu umuligt for post fik vi bare hver anden
uge og telegrafstation var det syv mil til.
»Naar De ogsaa faar nogen smaapiger, saa kan De tro at
alt blir saa meget lettere heroppe«, hvisked prestefruen til mig
idet hun gik ind i spisestuen for at se til bordet.
Nogen smaapiger! Hm. ja saa mange tanker det
vakte. Skulde jeg virkelig? ja, det var vel ikke saa rent
utænkeligt!
Forresten havde jeg nu altid ønsket en gut men smaa
piger var ogsaa deilige naa, det hastet ikke jeg saa paa
de to lyse bovederne, som laa derinde yndige, silkebløde
var de. Jeg hørte presten le og spøge derinde han var
i perlehumør siet ikke det mindste høitidelig som prester
saa ofte er, men vittig og fuld af humør. Han havde de
rareste kjælenavne paa presteftuen »Har du noget rigtigt
godt til os nu da, lille »Snopla« hvor er min »elskede
drage«? Kom nu med alt det bedste du har nu skal det
rigtig være fest i otte dage.« Og det blev det! I hele otte
dage bodde vi demde hos de gjæstfrieste og sødeste preste
folk i verden —. Naar vi om kvælden kom tilbage efter at
have været inde og stelt i doktorgaarden, blev vi ført ind i
triumf og følte altid hvor deiligt det er at være velkommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
