- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
86

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min debut paa kjøkkenscenen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIN DEBUT PAA KJØKKENSCENEN.
Hun var alfa og omega pot og pande uden hende
kunde vi ikke beståa.
Jeg skulle bare bestemme lidt engang imellem hvis
jeg vilde ellers kunde jeg godt la være det ogsaa.
Det viste sig imidlertid noksaa snart, at Guri ikke holdt
hvad hun havde lovet i retning af at kunne alt.
Naar jeg sa, at hun kunde gjøre som hun vilde, saa
spurgte hun mig, hvorledes jeg vilde, hun skulde gjøre det
og da stod jeg der!
Allerede den første middag syntes jeg, at granden be
gyndte at vakle under mig og jeg ligesom øinet en mørk
sky i det fjerne, der trak nærmere og nærmere.
Jeg følte en underlig beklemmelse om hjertet blev
snart varm snart kold hver gang jeg skulde ud paa scenen.
Kjøkkenet forekom mig altid som en scene, hvor jeg gav
mer og mindre heldige gjæsteroller.
Aa, hvor jeg grued mig hver gang jeg skulde ind
dette var tusinde gange værre end lampefeber, som jo igrun
den var en yndig sygdom. Ofte lod jeg stikordet falde og
lod som jeg ingenting hørte blev ganske rolig siddende
inde det fik gaa som det kunde uden mig jo tak
da blev jeg halt ud enten jeg vilde eller ikke.
»Du maa naa kjem ut og si ka du synes, eg ska gjera
med dette det vil ikke rigtig lage sig som i »Tromhjem«
det maa vel være komfuren si skyld, trur eg —.«
Bare en ting var deiligt i al denne elendighed —at jeg
saa trygt kunde betro mig til ham. Han forstod alt —og
fik altid skyerne til at fordele sig lidt, saa en solstraale gled
ind. Og vi havde lovet hverandre, at vi skulde snakke sam

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free