Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 FØR OG NU.
Altid noget at lære for nogen hver, som trængte at staal
sættes. Og det er vist: Livet nordpaa er i granden en eneste
lang udvikling af viljelivet i den lange og seige kamp mod
en overmægtig natur. Men en virkelig vilje, den rækker i
virkeligheden ikke saa lidet, der kom tider, da jeg følte det.
Naar mørket seg indover os i ugevis altid tættere og tyngre
nåar stormen raste, saa jeg hvert øieblik tænkte, nu ryger
tåget nåar sygdom og nød rundt omkring os gjorde det
saa tungt at puste, som om fjeldene var væltet over én —da
kjendte jeg imellem, at jeg bestod ikke af andet end vilje.
Vilje til at gjøre det lyst i det mørkeste mørke vilje til at
gjøre ensomheden fuld af liv vilje i det hele tat til alt det,
som jeg følte, at jeg maatte og skulde.
En dag kom der en mand ind paa kjøkkenet. »Kor
e han sjøl? du faar be han komme trast—*) lkke videre
høflig, tænkte jeg men han har vel hastværk jeg saa,
han havde et bind om foden . . . Jeg maatte desværre ta stor
taaen af ham«, sa han sjøl, da han en stund efter kom ind
det var en styg fod. »Han vilde gaa hjem —« og da jeg
saa ud af vinduet, ser jeg manden spadsere rank og rolig bort
over veien. Han havde en mils vei at gaa. De mennesker,
som har kraft til at gjøre sligt, tilgir man, om de glemmer
formaliteterne. De gjør nemlig noget, som er større. Nu
skulde han paa fiske, og havde ingen tid at gi bort.
Slig anspændelse gir ofte en myndighed, der dømmes
haardt og vist ofte virker lidet tiltalende. Man omtales som
overlegen hensynsløs kanske? hvad ved jeg. Men de,
*) straks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
