Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØR OG NU. 135
som taler jlig, kjender ikke, hvad, som har gaaet fortid af
kamp og selvovervindelse, og som nødvendigvis maa sætte
stempel.
Værst var det, nåar jeg imellem maatte assistere ved ope
rationerne. Det havde nemlig hændt, at de, som skulde assi
stere, havde faaet ondt ikke taalt kloroformlugten eller sy
net af blod saa var de enten ganske roligt gaaet sin vej
eller daanet af • og saa var det jo ikke saa ligetil at blive
staaende der ganske alene med det hele. Jeg kjendte saa godt
det blege udtryk i hans ansigt de hastige spring i trappen
nåar det var noget, det gjaldt. Der stod han og løftet
portieren.
Kom op lidt! Maa jeg? Naturligvis —. Mit
hjerte stod stille jeg synes ogsaa, det var gyseligt, at se
blodet strømme — se andre lide. Klorformlugten spæn
dingen —. Er det noget farligt?
Nei bare nogen kræftknuder, som skal skjæres ud.
Men de sidder lidt vanskelig til i munden Bare! hvor
han var rolig det virked uvilkaarligt paa mig der laa
manden stor og stærk som en kjæmpe han saa paa mig
med et barns hjælpeløse blik »du er snild, som vil være
attåt*)« stakkars menneske! stakkars alle, alle, som har
det vondt! javist, vilde jeg hjælpe og aldrig tænke paa at
være ræd mere og jeg glemte alt at han kjæmpet og
slog og var som rasende, før klorformen virket, at blodet
strømmet ned over mine arme, mens jeg holdt over aarene
at det saa ud, som han vilde kvæles hvert øieblik
*) hjælpe til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
