Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 FØR OG NU
hester paa veien ikke tale om at sidde oppi slæden men
bare gaa efter i hesteveien med sneen opunder armene.
Naar de saa var kommen over fjeldet, var det tre mil i
baaden men først holdtes rast hos »Brunjulf paa Ora og
Temine« de prægtigste mennesker og den prægtigste gaard
aldeles henrivende beliggende inde ved bunden af Malangs
fjorden. Brynjulf var høvedsmand paa præstbaaden udover
og »da kan du være tryg* —sa han sjøl for bedre høveds
mand findes ikke.
Naar veien og veiret var nogenlunde, tyede jeg gjerne ud
til prestegaarden paa disse dage. En søndag jeg kom ud
over i middagsmørket, laa prestefruen og havde ondt i halsen.
Kjære, De maa ikke komme ind det er vist difterit.
Men det trodde jeg nu siet ikke og for mig kunde det nu
ingen fare være, jeg omgikkes jo daglig difteritpatienter og
kunde ikke bli mere smittet, end jeg allerede var. Det var
jo naturligvis difterit og det en meget alvorlig. Saa blev
jo al omgang afbrudt.
En dag det var forresten meget senere paa vinteren
havde Guri og jeg staaet og lagt tøi sammen i et koldt
værelse og om aftenen kjendte jeg smerter i halsen. Hm
skulde det være? aa langtifra.
Da han sjøl kom hjem, blev det erklæret for difterit
men en ganske let sa han med et forsøg paa at smile. Jeg
smilte ogsaa men lidt efter lidt sneg angsten sig over
os, som en klam taage det blev ikke saa ganske let allige
vel og dødsens forferdelige frygt frygten for at skulle
skilles afstengtheden fra udenverdenen det var som en
frostnat midt i den fuldeste sommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
