Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØR OG NU.
150
Naar jeg af og til stod ude i kjøkkenet og holdt paa med
et eller andet beskedent arbeide, og der kom en fremmed ind
begyndte han gjerne samtalen med følgende forsigtigt under
søgende spørgsmaal: »E du frua eller e du tausa ?«*)
»Jeg er tausa« —sa jeg beroligende. Det lettet adgangen
til fortrolighed.
Og det kunde jeg sige med god samvittighed — for »jeg
var næsten saa god som ei daarlig taus« som »hu Anton-Anna«
udtrykte sig, da hun skulde rose en af barna sine for hvor
flinke de var til at hjælpe til i huset.
»Næsten saa god som ei daarlig taus« aa jo det
kunde jeg vel staa ved.
Udi Januar begyndte folket at ruste sig til »Lofotfisket«
og lidt efter lidt blev den ganske mandfolkfrit paa stranna —
bare kvinder og børn var hjemme.
Der var en stor travlhed overalt i de smaa hjemmene.
Alt det bedste de eied blev nu bågt og stelt til »Farasfolket«
og som regel ny gjæld stiftet hos handelsmanden saa langt
en var »betrudd«. Og vistnok endda længer. Det er ikke
greit at være handelsmand der nord stadig se de bønlige
ansigter stadig maatte sætte ud paa kredit stadig vente
alt af det mest uvisse havet.
Det udbredte forferdelige kreditsystem er sikkert de nord
lige egnes største feil og hindring for nogensinde at faa be
folkningen selvhjulpen.
Man haaber stadig paa handelsmanden, betaler om muligt
et lidet afdrag og gjør saa en ny endnu større gjæld.
*) pigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
