- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
152

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 FØR OG NU.
holdningen. Stakkars mennesker! Og de fleste af dem syntes
vist, det var en stor ære for huset, at en saa fremragende
mand med saa mærkelige talegåver vilde værdiges at tåge til
takke under deres ringe tag. For prædikanten var det jo en
letvindt og behagelig levevis. En dampskibsdag kommer
der tre »frakkekarer« med dame spadserende. Jeg kom op i
en fart og ropte i største bestyrtelse paa han sjøl, der holdt
paa at lage piller paa kontoret.
»Hvad synes du? Tænk her kommer tre lægprædikanter
med dame! Hun skal naturligvis besørge musikken. Det er
virkelig for galt, at de har lov til at farte slig omkring, at
ikke lensmanden men du verden de kommer herop
hilser og vifter tableau I Tre virhelige frakkekarer fra
Tromsø og en god bekjendt og kjær ven fru Ragna Nilsen
født Ullman, kom paa besøg! Faldt ikke maanen ned? Og
vi trodde det var lægprædikanter! Dette var dog det mærke
ligste, jeg havde oplevet nordenfor polarcirkelen. Stor fryd,
glæde, overraskelse snakken i munden paa hverandre
og beundring over, hvor deiligt vi havde det, alt opblandet
med de mest kvadfulde ranker hos mig. »Hvad skal jeg finde
paa?« Hvilken husmor har ikke i et vanskeligt øieblik af sit
liv gjort sig det samme spørgsmaal? Hun existerer ikke. Hvad
maatte saa ikke jeg føle? Mad middag grød sild
frosne ryper paa væggen alt dette drog som lynglimt forbi
mit syn umuligt, umuligt! Pludselig hørte jeg én sige:
de spiste Middag ombord! Gud hvor deiligt! Jeg fik vinger!
Chocolade! Naturligvis. Udmærket. Storartet opfindelse!
»Guri Guri her er chocolade, et pund kog deilig
chocolade strax fort meget —«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free