- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
155

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FØR OG NU. 155
Før midt oppe i et bevæget og straalende livligt kunstner
liv — nu hundrede mile borte fra alt, som lignet kunst.
Før altid omgit af mennesker, lys, musik og tusind skif
tende indtryk nu mutters alene i en ensom fjord lige paa
grænsen af Finmarken.
Før tidens tanker, dagens spørgsmaal under livlig debat
hver formiddag i foyeren og om aftenen altid i en ny skik
kelse; spænding, uro, forventning om noget nyt bestandig
og nu alle spørgsmaal ude af verden den dybeste ro
over alt og alle aldrig nogen debat aldrig noget nyt
undtagen Guri Tana og mig seiv som jeg altsaa
skulde stifte bekjendtskab med paa en ny maade.
Men han sjøl da? Ja, han saa jeg svært lidet til i begyn
delsen. Naar han vel var kommet paa land fra det ene baad
laget, saa laa der strax en ny baad i fjæren, og fire mand sad
paa kjøkkenet og røgte og spyttet, mens de ventet paa ham
og saa snart han havde faaet lidt mad i sig, bar det afgaarde
igjen. Og det var snart midt i den mørkeste mørketiden —
med bar mark og stadig skytung himmel saa mørkt, som det
kunde bli. Skyerne seg over os og jeg forstod mig siet
ikke paa at behandle mørketiden den gang jeg gik bare fra
det ene vindu til det andet for at se efter baaden og for
at se om det ikke snart vilde bli lidi lysere.
Det var ikke rart, om jeg imellem trodde, jeg drømte.
Ofte blev jeg staaende ganske stille og maatte le af mig seiv
det hele var saa forunderligt, uvirkeligt og eventyragtigt
vilde jeg vaagne igjen —? hvorlænge vilde drømmen vare?
Var det mig? Jovist var det mig under 79 gr. nordlig
bredde svært langt øst for Greenwich i negativ belys

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free