Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØR OG NU. 163
stjerne kanske stod Karlsvognen over huset men nei
ingen stjerner den aften bare tunge skyer nattens
tause uendelige stilhed og et mørke saa rugende, saa uigjen
nemtrængeligt men jeg vilde ned til stranden fik se at
famle mig frem . »Gaar du ud frua « det var Guri,
som havde hørt mig lukke døren. Jeg svarede ikke. »Kor
gaar du du faar inte gaa —«
Jeg gaar hvorhen jeg vil jeg maatte gaa gaa
stilheden tankerne længselen var altfor svidende
natteluften var saa sval og fugtig den læget dæmpet
bevægelsen gjorde godt.
Hvor var min ven ? min elskede ?
Derude paa sjøen, hvor det var saa mørkt saa sukkende
og taust jeg havde stirret efter baaden til mine øine brændte
til jeg kunde opfange det sidste vift af det lille lomme
tørklæde. Nu var intet at se eller høre.
Ja, jeg var meget alene der nord
Var det aaretag jeg hørte nu var det ikke noget, som
kom glidende langt derude om næsset rørte der sig intet
mellem stenene dernede? Intet levende at se eller høre? Bare
nattens og ensomhedens røster, som talte og hvor vinden
sukket tungt og langt det var som noget hvisket op til
mig Ira sjøen om en længsel og bortgjemt smerte, saa dyb
som alene natten og ensomheden og hjertet eier den.
Pludselig en stjerne! Ja vist —en stor straalende stjerne.
De var der nok stjernerne! Alligevel og der nogen smaa
bitte blinkende lys paa den anden side af fjorden.
Det er mærkeligt hvor meget man kan se i mørket
nåar man blir vant til det. Man kan virkelig gjøre opdagelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
