Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 FØR OG NU.
Mennesker, mennesker, hvad er deiligere end mennesker?
hvor jeg længtet efter dem hvor jeg holdt af dem. Lidt
efter lidt blev det stille ogsaa i mig nattens dybe fred tog
mig i sin favn naturens altopløftende andagt greb mig
bar mig bort til fjerne riger, som min sjæl endnu kun svagt
kjendte, det var herligt at føle sig, om end bare som et fnug
i dette overvældende natursceneri med de himmelstormende
tinder de endeløse snemarker denne dybe nedsænkede
og grundende fjord det var som jeg fik lægge mig til hvile
ved dette store stærke hjerte, der forstod al min uro
Pludselig standset blodet i mine aarer jeg frøs —• der
for en ildstrøm gjennem mit hjerte nu tog jeg ikke feil
der lød aaretag sagte taktfast, de kunde ro, de folk
de var intet sansebedrag det kom nærmere mine ørne
gjennemtrængte mørket mine sanser udvided sig til en in
tensiv modtagelighed han kom jorden og himlen og
mørket og ensomheden var ikke længer — han kom. —Jeg
sprang ind og ropte høit: Tænd alle lys! Døren gik op til
Paradis — der drysset gyldne frugter ned over mig —• livets
træ :skjød blomst hvad gjorde det saa, at træet stod i en
ørken, nåar det gav to mennesker alt, hvad dem var til lykke
og fromme paa denne deilige jord, i denne ensomme fjord
— langt, langt mod nord, under store tindrende stjerner og
nordlysskjær.
Bagefter maatte jeg skrifte.
»Du har nok graat, du?
»Nei langtifra kan du se det?«
»Hm stod du ude i mørket? alene —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
