- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
171

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første sorg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN FØRSTE SORG. 171
dybe sjø og de høieste tinder, det hyllet drøm og virkelighed
sammen som i en af tusinde farver og overgange sammensat
billedvæv.
Indi alt dette gik jeg og vented paa mit barn. Bygged
liver dag et tempel i min sjæl hvor »jeg elsket det frem i
min bøn«, i min længsel ved dag og ved nat. Alt omkring
mig blev saa dæmpet, saa vart og lyttende det var, lige
som stemmerne tog farve af det store, som var nær
Hensynsfuldhedens bløde tæpper blev bredt for min fod,
hver dag havde forventningens andagt over sig for jeg
skulde jo blive mor. Et nyt menneske ved mig hvor
stort. Hvor ufatteligt.
Der kom saa meget hvidt ind i huset i de dage. Fine,
nydelige smaa ting. Naar jeg var alene, maatte jeg kysse
dem for ligesom paa forhaand at kunne se og føle alt det
dunbløde, som det skulde dække. Der kom ogsaa en vugge!
Den var vel fin med blomster og forhæng og fine, hvide
Gardiner, men den maatte endelig ikke redes op, før barnet
var kommet, skrev mor — for det betød ikke godt. Hun var
nu altid saa overtroisk, den kjære mor! Og jeg ogsaa
desværre. Det var alligevel ikke frit for, at jeg af og til stjal
mig til at rede den lidt op for at se hvor nydeligt det tog
sig ud og faa klappe puderne lidt men jeg skyndte mig
og tog det strax bort igjen saa gjorde det vist ikke noget?
Hjemme i det hjem nede i Kristiania havde der
været stor »doning«. Alle familiens kvindelige venner og
slægtninge havde været sammen for at sy, sladdre og drikke
the i anledning af det, som jeg gik og vented paa.
Det forekom mig igrunden saa komisk og en dag kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free